top of page

Seneste nyt om TDC´s arbejde med fibernet


Kære beboere


TDC NET A/S har pr mail udsendt en information om fremdriften i arbejdet med etablering af fibernettet. Det meddeles nu, at man nu forventer at være færdige i vort område til juni 2021. Informationsmailen er enslydende for alle beboere i vor forening, men hvis enkelte beboere ikke måtte have modtaget henvendelsen fra TDC NET, er herunder, som eksempel, den som jeg selv har modtaget.


Når dette læses, har TDC NET været i gang med at færdiggøre tilslutning af fiberkablet til den udvendige vægdåse på alle vore boliger.


Hermed er det fysiske arbejde i vort område stort set afsluttet bortset fra enkelte steder, hvor fibernettet videreføres til naboområderne Nivå Park og Nivåvænge.


Med venlig hilsen

Jess Krarup


Brev fra TDC NET 2021.04.26


Kære Jess Krarup


Vi skriver til dig, fordi du har bestilt en tilslutning til TDC NET Fiber på adressen Nivådal 91, 2990 Nivå.

Vi er gået i gang med arbejdet, så du kan få adgang til lynhurtigt og stabilt internet, men desværre er vi blevet forsinket i processen. Det betyder, at vi må udskyde den dato, vi forventer at være færdige med at etablere fibernet i dit område. 


I din ordrebekræftelse oplyste vi dig om, at vi er i dit område i perioden december 2020 til april 2021. Det er nu ændret til perioden december 2020 til juni 2021. Hvis du allerede har modtaget en booking til teknikerbesøg, gælder den dato stadig, medmindre du får besked om andet.

Der er flere forhold, som har betydning for, om vi er forsinket i et område, for eksempel gravningen på vejen eller installationen af fibertilslutningen på din adresse. Den nuværende situation i Danmark med COVID-19 kan også medføre, at perioden, det tager at installere din fibertilslutning, bliver længere, fordi vi har begrænset vores teknikerbesøg.

Vi gør alt, hvad vi kan for at fortsætte arbejdet, så du hurtigst muligt kan tage din fibertilslutning i brug. 


Hvad sker der nu?

Du skal ikke foretage dig noget. Vi sørger for at færdiggøre din fibertilslutning så hurtigt som muligt.

For at tage din fibertilslutning i brug, skal du have et abonnement. Det kan du ikke få hos os, vi giver dig bare den gode forbindelse. Men vores digitale infrastruktur er åben, og alle udbydere kan få adgang til den. Så du kan helt frit vælge, hvor du vil købe abonnement på internet, tv eller telefoni.

Du kan læse mere om TDC NET Fiber på tdcnet.dk/fiber.


Vi beklager ulejligheden og håber på din forståelse.

På gensyn

TDC NET. 


Omfatter ikke levering af bredbånd, tv eller telefoni. Der kan være tilfælde, hvor TDC NET af tekniske,

fysiske eller økonomiske årsager ikke kan etablere fibertilslutningen.

Tags:

留言


bottom of page